Enoch Ferngren og William Kopitke kontrollerede først blæsestøbningsprocessen. Princippet i denne proces stammer fra blæse af glasvarer. I 1938 byggede Ferngren og Kopitke en blæsestøbemaskine og solgte den til Hartford-imperiet. Dette er starten på den kommercielle blæsestøbningsproces. I 1840'erne var sorten og mængden af plastprodukter meget begrænsede, så blæsestøbningsprocessen udviklede sig først til meget sent. Med stigningen i forskellige produkter og produktivitetsforøgelsen produceres flere og flere plastprodukter ved blæsestøbning. I sodavandssektoren i USA er antallet af plastbeholdere steget fra nul i 1977 til 10 mia. I 1999.

Blæsestøbningsprocessen begyndte at producere lågdensitets polyethylen hætteglas under anden verdenskrig. I slutningen af 1950'erne, med fødslen af højdensitetspolyethylen og udviklingen af blæsestøbemaskiner, blev blæsteknologi anvendt i vid udstrækning. Hulbeholdere kan være op til flere tusinde liter i volumen, og nogle er blevet computerstyrede. Passende plast til blæsestøbning indbefatter polyethylen, polyvinylchlorid, polypropylen, polyester osv., Og de resulterende hule beholdere anvendes i vid udstrækning som industrielle emballagebeholdere.
Ifølge parisonfremstillingsmetoden kan blæsestøbning opdeles i ekstruderingsblæsestøbning og indsprøjtningsblæsestøbning, og nyudviklede dem har flerskiktblæsestøbning og strækblæsestøbning.
I ekstruderingsprocessen ekstruderes den plastificerede plast oprindeligt til ekstruderingsblæsestøbestykket med en skrue, og derefter anvendes den følgende form og komprimeret gas til at realisere formningen af produktet.

